Vand er altid spændende og noget af det første der sprang i øjnene på vort "nye" sted var da også en lavning i terrænet der absolut lignede starten til en sø. I regntiden var lavningen da også altid oversvømmet.

På de gamle kort der fulgte med vedr. ejendommen kunne det ses at området havde været optegnet som "våd eng" - men ikke at der havde været en sø / dam. Desuden kunne det ses at området var kraftig drænet. Drænrørene lå som en redekam ned i hullet og da havde da også været mark / græssende dyr på området i mange år.

På nogle af kortene kan det godt ses at der har været våd eng før i tiden. Men at der også er blevet drænet kraftigt senere.

Se dette kort fra "Danmark før og nu" fra Kort og Matrikelstyrelsen Kortet er lavet mellem 1842 og 1899
Der er / har været en sø lige nøjagtig der hvor vi havde planlagt at grave den nye sø. Den røde ring er placeret lige midt i gården og søen er vist ca. 2 cm under den røde ring.

Så langt så godt. ( OK - hånden på hjertet - dette kort så jeg først flere år efter at søen var gravet )

Vi startede med at håndgrave et hul på det laveste sted - bare for over en sommer at se om stedet kunne holde vand. Det kunne det. Næste punkt er så det officielle. Vi skal have lov at etablere en sø.

Vejle Amt blev kontaktet - selvom det havde sikkert været ligeså rigtig at have kontaktet Teknisk Forvaltning i Kommunen. Vejle Amt har forøvrigt en rigtig god hjemmeside med gode råd om etablering af vandhuller. Den finder du her

Der kom en biolog fra amtet ud og kiggede på omgivelserne. Trods det at søer er velkomne i den danske natur - ja så kan der være andre ting der taler imod. Sjældne planter og lignende. Men da arealet gennem mange år havde været gødsket og afgræsset kunne der ikke findes noget i den stil der talte imod etableringen.

Amtet udarbejder så en rapport over projektet med regler for etablering af søen.
* Max 1800 m2
* Siderne må max falde 1 m. pr løbende 5 m.
* Overskudsjord kan placeres i lavning på naboens mark og så videre.

* Der blev givet grøn lys fra Teknisk Forvaltning.

* Etableringen blev annonceret i den lokale avis og en lokal ugeavis ( der kan klages )
   og samtidig med blev der sendt kopi af rapporten til

* Kommunen
* Danmarks Naturfredningsforening
* Friluftsrådet
* DOF
* DN's lokalkomite for den / de lokale Kommuner
* Nærmeste større by's Museum
* Skov og Naturstyrelsen
* Statsskovdistriktet

Det ligger med andre ord et stort stykke arbejde rent administrativt at få lov at etablere en sø. Men det klarer amtet uden bekostning for ansøgeren. Jeg var glad for samarbejdet med amtets biolog og de tips han kom med.

Der var ikke nogen der klagede og så var det jo bare at gå igang.

En rendegraver, to traktorer med tipvogne i to en halv dag. Det blev snart tydelig at vi var på gyngende grund = gammel mosebund. Jordoverfladen blev sat i gyngende bevægelse når rendegraveren tog fat og det var lige så traktorer og vogne stod og sejlede. Det var meget spændende at dykke ned i jorden og se hvad der gemte sig. Fra 1,5m dybde kom der grene, blade og siv frem - godt konserveret af mosejord. Men desværre - ingen offergaver eller Åesmænd ala' grauballemanden.

Det var ikke sådan at vandet bare stod op af jorden når der blev gravet et hul. Det var faktisk rimelig til at have med at gøre i de par dage det stod på.

Men et par dage efter åbnede himlen for sluserne og i løbet af et par dage var søen fuld - og det har den været lige siden.

Og nu ser den sådan ud bortset fra at der er kommet en del dunhamre i begge ender af søen. Det er både godt og ondt. De er gode til at holde og skjule vandfuglenes reder - men på et tidspunkt skal der ryddes op og så må dunhammerplanten siges at være vandhullets bambus. Den sidder rigtig godt fast og 1000 m2 er noget af en havedam at skulle ryde op i med håndkraft.