 |
Tirsdag den 21 marts 2006 - Såfremt alle prøver er i orden vil
transplantationen blive foretaget denne dag.
Alle prøver var OK.! Så den 21 marts 2006 blev altså min anden
fødselsdag.
|
|
Vi får begge et par stesolider på forhånd til at slappe af på før vi
rulles op på operationsgangen.
De kører afsted med min datter omkring kl. 7:45 - ventetiden er lang og
omkring kl. 11:30 kommer de og henter mig.
|
|
Jeg får lagt en venflon i højre hånd (adgang til blodåre), hvor igennem
bedøvelsen gives.
Jeg kan huske en varme i hånden (eller var det kulde?) - underarmen og så - væk.
|
|
 Herefter
ved kun kirurgen og operationspersonalet hvad som hændte.
Men det gik stærkt og tre timer efter åbnede jeg øjnene igen
|
|
Jeg vågner igen kl. 15:00. Min kone og hendes søster
siger velkommen tilbage. Men jeg ænser næsten kun en ting. Jeg skal både
stort og småt og insisterer kraftigt på et bækken og det selvom den
erfarne sygeplejerske siger at det er noget jeg bilder mig ind.
Men det ved jeg vel bedst selv og jeg får mit bækken.
Men jeg kan absolut ingenting. Øv.
Jeg har fået et kateder via urinrøret op i blæren - så det der skal den
vej kommer helt af sig selv. Men det forhindrer ikke at jeg føler et
kæmpepres. !
|
|
Min datter var tilbage på stuen omkring ved 12 tiden og
hun førte sig frem. Ingen problemer her. Dejligt.
Jeg er vel tilbage omkring kl. 16:00 og efter 3 til 4 timer, får jeg det
meget bedre - presset letter og om aftenen ser vi serien "24 timer" og
hygger os. Sikke en dag. Nu er det "overstået" - det som vi bare havde
ventet på i måneder.
|
|
Jeg fik farve i ansigtet så man skulle tro det var løgn.
Den hastighed hvormed man får det godt igen er mærkbar fra første dag og
kan næsten fornemmes time for time. Jeg syntes jeg kunne se forandringer
i mit ansigt i løbet af de første par dage. Udposninger ved øjnene blev
mindre - men "desværre" begyndte medicinen så at sætte sig spor i
stedet. Nå man kan ikke få alt.
|
|
De første dage får jeg smertestillende medicin i form af
2 hovedpinetabletter morgen, middag, aften - samt en sprøjte morfin
efter behov. Jeg føler på intet tidspunkt smerte og efter ca. 3 dage
stopper jeg med de smertestillende midler. På en eller anden led havde
jeg svært ved at vurdere eller beskrive hvilken virkning morfinen gav -
det opdagede jeg først efter at jeg stoppede med at få det. Den totale
afslappethed der prægede de første dage efter operationen skyldes med
stor sikkerhed morfinen. Man kunne ligge på ryggen i 24 timer uden at
føle det belastende og bare synke hen i søvn. On/Off. Dejligt - dejligt.
Det kniber det så med de sidste dage - vende dreje, tænke og først falde
i søvn sent.
|
|
Under operationen fik jeg også et kateder ind i en vene
på siden halsen. Herigennem gives væske an mass og det første døgn
tisser jeg omkring 11 liter. Der skulle skylles igennem og det blev der.
Væsken blev givet første nat igennem, via 1 liters poser. Systemet
bippede når posen var tom - ca. en gang i timen. Så vågnede vi begge og
min datter trak i klokkestrengen for at få sygeplejersken ind med en ny
pose med væske, samt for at tømme mit urinkateder. Der var gang i
væskeflowet den nat. Det blev ikke til megen sammenhængende søvn.
Det ser dramatisk ud med et kateder i halsen - men som patient føler man
det ikke overhovedet. Ej heller når det skal fjernes. Katederet blev
fjernet efter et par dage. Plaster på - færdig.
|
|
Alle dagene får vi mange gæster, mange blomster, mange
gaver og stor opmærksomhed - tak for det. Det er rigtig dejligt. Jeg har
i det forløbne år fantaseret om iskolde Schweppes Lemon Sodavand og vi
får adskellige af slagsen, Uhm det er godt til en lækker tørstig
patient..
|
|
Det største problem med operationen viser sig at være
maven. De basale funktioner går helt i stå.
Det begynder man at erkende efter to - tre dage hvor der ikke rigtig er
sket noget. Du kan heller ikke selv hjælpe meget til, da det at presse
ikke er noget man frivillig kaster sig ud i - ikke engang når det kun er
luft. Det gør for ondt. Det skal så og sige komme af sig selv. Så når
sygeplejerskene tilbyder dig en snaps bestående af Medilax/Picolon
morgen og aften. Så tag imod den - også selv om den ikke smager af
Schweppes. Det er rigtig godt til stoppede ømme maver. Vores erfaring
siger nu at den første uge til halvanden kan man rolig hjælpe maven på
vej - stop ikke for tidlig med at drikke snapsen.
Ellers er der Glyoktyl - et middel der tages den "anden" vej, hvilket
var det der fik mig igang første gang så tårene løb.
Og så selvfølgelig - gåturene på gangene - det sætter også skub i
begivenhederne. :-)
|
|
Jeg får det aldrig godt med katederet i urinrøret.
Består af en slange med en lille ballon for enden der pustes op v.h.a.
væske når den er skubbet op i blæren. Så skulle den gerne blive der -
hvilket den da også gjorde. Jeg havde to "grimme" episoder med det
kateder, hvilket enhver mand sikkert vil kunne sætte sig ind i.
Første gang da jeg bliver kørt ned på stuen efter endt operation. Her
griber katederposen på siden af min seng fast i min datters seng på
vejen ind. Av - det hiver et vist sted - jeg råber op - men overlever.
Anden gang hvor jeg sidder på sengekanten. Pludselig falder katederposen
på gulvet. Den er blevet så tung af urin at den falder af sengen.
Heldigvis er slangen så lang at den kan nå til at falde på gulvet - men
hold da op hvor blev jeg bange.
Men - jeg følte mig aldrig rigtig tilpas med katederet. generede 24
timer i døgnet - følte ofte en stærk trang uden at kunne gøre noget ved
det. Rigitg træls.
Dagen før jeg skal af med katederet forbarmer en sygeplejerske sig over
mig og det bliver fjernet. Hold op hvor var det dejligt. Var lidt nervøs
for "indgrebet" - men igen - det var ikke noget at snakke om. En dyb
indånding og det var overstået. Jeg er hende evig taknemmelig. :-)
|
|
Den uge på Skejby sygehus med min datter - det vil jeg
aldrig glemme. En meget stærk oplevelse og jeg er sikker på at vore
familiebånd efterhånden er knyttet i de stærkeste stålwirer.
Vi har grinet - vi har delt vore oplevelser - vi har...............
Og personalet på C2. De er søde og rare og vi bliver passet og plejet
til den store guldmedalje. Man skal lede længe for at finde sådan en god
stemning på en arbejdsplads. (gælder både C1 og C2). Man fornemmer
imødekommenhed både i forhold til patienter, men også indbyrdes mellem
de ansatte. Jeg føler mig utrolig godt tilpas på Skejby. Så af 5
mulige gives |
