Bekæmpelse af mus, rotter, mosegrise og muldvarpe.
+ husmår, ræven og myrer.
 

Walt Disney har lavet rigtig mange gode tegnefilm om menneskets kamp mod skadedyr. Det tænker jeg tit over, når en mulvarp, myrer, eller hvad det måtte være, er ved at drive mig til vanvid.  Det er ikke svært at forstå, hvordan Disney fik inspiration til disse tegnefilm. Ofte kommer man til at følge sig som den lille i denne kamp, der tilsyneladende aldrig får en ende. Nedenstående meget kendte Anders, bliver vist også altid den lille i sine kampe med naturens små drillepinde.

Se nogle af Anders Ands kampe ved at klikke på linket herunder. (pas nu på ikke at blive hængene på YouTube :-)

http://youtube.com/results?search_query=donald+duck+ants

Hvorvidt det er lovligt med disse gamle fremragende tegnefilm på YouTube er jeg ikke klar over - men fakta er at de ligger der i hundredvis og gensynsglæden er stor.

Vi har stiftet bekendtskab med mus, rotter, mosegrise, muldvarpe, husmår, ræve og myrer indenfor de sidste 10 år og det har, med tanke på ovenstående, givet rigtig mange "sjove" oplevelser.

Uanset hvilket dyr du er på jagt efter - husk de kan ikke lide lugten af mennesker - brug havehandsker når du sætter fælden og sørg for at fælden ikke "lugter" forkert. Vi opbevarer vores fælder i brændeskuret.

Rotter og mus:

Et gammelt hus på landet med kampestenssokkel. Det er næsten ensbetydende med mus.
Da vi købte ejendommen var soklen ikke vedligeholdt. Det vil sige at der flere steder var gået hul på det beskyttende lag, der skulle holde fyldet mellem kampstenene. Hvad det "fyld" har være lavet af i tidernes morgen er uvist, men her 150 år efter opførelsen minder det meget om sand. Både af udseende og konsistens.

Og der var en trafik af mus gennem soklen - op på loftet og pusle pusle.
Den trafik fik vi stoppet ved at pudse soklen op også et spadestik eller to under jordoverfladen.
Nu kan det med års mellemrum ske at en mus alligevel finder vej gennem soklen. Så skal hullet findes - hvis det er muligt.
Gravede forleden dag en 5 meter lang rende langs soklen i god dybde og kunne følge en musegang i hele længden. De huller jeg fandt i soklen, her i dybden, blev cementeret og der er igen fred på loftet. (musen blev fanget).

Vi har heldigvis aldrig haft rotter inde og da det er begrænset hvad vi har af husdyr (2 høns) har vi også været forskånet ude, indtil forrige år, hvor en rotte havde bosat sig i brændestablen og den levede af nedfald fra mejsekugler og frø der faldt af fodrebrættet.
Den gik i en rotte klapfælde - men undslap - og så er den meget svær at få i fælden igen. Øv - men den forsvandt heldigvis af sig selv.

For en uge siden var der så tydelige tegn på at en rotte havde fundet sig til rette under hønsehuset. I løbet af en nat havde den smidt en hel trillebørfuld sand ud i hønsegården. Hønsehuset er med flisebund og væggene er ikke hule, så alle ødelæggelserne må nødvendigvis ske under gulvet - men det er også træls nok.
En nyindkøbt metalklapfælde blev opsat og ladet med ost. Stil fælden så rotten tvinges til at gå den rigtige vej ind i den.
(fjederen virkede rigtig kraftig og fælden var ligesom takket, der hvor halsen skal indover - en rigtig dræbermaskine)
Næste morgen lå en stor rotte død i indgangen til hullet under hønsehuset. "MEN DEN VAR SLUPPET UD AF KLAPFÆLDEN" og kunne ligeså godt være nået helt væk, før den var omkommet. OK - hullerne fra hønsegården og ned under gulvet blev stoppet til. Nu vil det vise sig om der var mere end en. Jeg satte klapfælden igen. Næste dag - hullerne var stadig stoppet - men næste dag igen - hullerne var igen åbne - klapfælden var klappet - men ingen rotte. Det er træls - rigtig træls.
Derfor konklusionen - brug ikke klapfælder til rotter, men kun til mus og her må de gerne være overdimensionerede = rottefælder.
En rottes kropslængde er mellem 21-29 cm og halen 17-23 cm. (kilde - Mortalin). Kan altså være et meget stort dyr, som jeg nu med to forskellige fabrikater rotteklapfælder, har erfaring for kan overleve et knald i nakken. Dur ikke.
Nu står der en fælde til levende fangst - men er den rotte jeg er efter - død, kvæstet eller ? Tålmodighed vil sikkert føre til svaret i løbet af nogle dage.

Den var levende og jeg er blevet to erfaringer rigere på rottefælder til levende fangst.

Aflive eller lukke ud i naturen igen. Det er op til den enkelte.
Kontakt eventuelt en jæger, hvis du ønsker dyrene aflivet og ikke selv vil gøre det. Drukning er dyreplageri.
Se jagtloven her - http://www.jaegerforbundet.dk/499 - Specielt afsnittet vildsskader.

Muldvarpe:

Dem er jeg bestemt ikke verdensmester i at fange, selv efter 10 års øvelse.
Da vi flyttede ind var der rigtig mange i græsplænen og det virkede næsten uoverskueligt at sætte fælder for alle disse små laban'er.
Men find ud af hvornår de er aktive (stå på god afstand) - det er ikke svært at se når et muldvarpeskud vokser.
Tag en spade og snig dig på meget lette fødder ned til gerningsstedet.
Hold nogle få meters afstand indtil muldvarpen igen begynder at skubbe jord op - snig dig de sidste meter og hug så spaden ned i skuddet med det formål at vippe dyret op. Det er vigtigt at du ikke går i stå på dette punkt. Dyret kan fornemme lavfrekvente lyde fra din krop og stiller du dig lige op og ned af hullet, bare i nogle få sekunder, så stopper muldvarpen sin aktivitet ved dette skud.
På den facon fik jeg udryddet de fleste af muldvarpene og kan jeg komme af sted med det i dag er det også den foretrukne facon.

Men ellers er det muldvarpesakse der skal bruges og her er det at det bliver rigtig sjov.
Muldvarpen kravler ved siden af eller den skubber jord ind i fælden, så den aktiveres uden fangst og så videre.
Det er nok fordi at jeg af bekvemlighedshensyn ofte sætter fælderne i et skud og et skud er ikke bare en dynge jord midt på en lige gang. Ofte ser gangsystemet sådan ud.

I sådan en trafikknudepunkt, hvor muldvarpen har for vane at skubbe jord hen, er sandsynligheden stor for at fangsten mislykkes. Den kommer af den "forkerte" gang og får sig arbejdet ved siden af fælden eller den udløser fælden med jord eller....Det siger sig selv at du skal være heldig at muldvarpen kommer lige fra den gang, hvor fælden står optimalt.
Det bedste er at finde muldvarpens gang mellem to skud - brug en strikkepind, en tilspidset skruetrækker eller lignende til at lokalisere gangen og grav så et hul der ikke er større end saksen lige præcis kan være der. Den slår næsten aldrig fejl. Fælden afdækkes med en spand eller de græstørv der blev løftet for at grave hullet.
Der findes en fælde der er specielt designet til denne form for affangning - Se Motrap . Kender den ikke selv, men har læst at flere har gode erfaringer.

Mosegrise:

Dem er vi også plaget af og det er aldrig lykkedes mig at fange en.
Det skal siges at jeg heller ikke har prøvet meget, men en mosegrisefælde har jeg. Ligner en rottefælde, men er med indgang i bunden. Altså lige til at stille ovenpå et mosegrisehul.
Du har mosegrise, når dine meter høje bøgetræer pludselig vajer i vinden med hele stammen eller rosenbuskene i læhegnet gør det samme. De er skåret over med en skarp tand få cm. under jordoverfladen og kan som regel trækkes op uden de store problemer. Det gælder også planter der har været i gang i flere år. Specielt i læhegnet kunne vi se at den har speciel forkærlighed for bestemte buske, med på et tidspunkt gik det også ud over vor bøgehæk, hvor hvert andet træ (1-1,5 høje) pludselig stod og dinglede.
Katten har haft held med fangsten - jeg har ikke endnu - men vi har heller ikke haft problemet de sidste år. Læhegnet må klare sig selv - vi går kun efter drillepinde i det nære miljø.

Husmår:

Der var et uafsluttet lille hul i udhænget eller under en tagplade et eller andet sted, som jeg ikke spekulerede meget på indtil den vinternat, hvor det lød som en hundehvalp muntrede sig på loftet. En mår buldrer frem og tilbage og man kan slet ikke være i tvivl om at her er et større dyr på spil. Det er et livsglad dyr der hurtigt kan koste en husejer mange mange penge i ødelæggelser.
Isoleringen passer lige dyrets udprægede trang til at makulere løst sammensat materiale og resultatet kan blive at taget skal af, isoleringen genetableres og taget skal igen monteres. Det koster.
Et stk. mårfælde indkøbes næste dag.
Ifølge fagkundskaben placeres æg - to ved siden af hinanden på de steder man mener dyret kommer forbi. Før de placeres prikkes et hul i dem med en nål eller lignende, så der flyder lidt "saft" ud. Det er efterfølgende ikke svært at se, om måren har været forbi. Placer så fælden og smid et par æg i den (med prikkede huller i).
Næste morgen sidder måren i fælden. En mår er et stort dyr, så pas på fingrene, hvis du efterfølgende flytter med fælden.
Vigtigst af alt - få lukket eventuelle huller i dit tag eller udhæng, så du undgår fremtidige besøg.
Husmår eller skovmår?

Det er MEGET svært at skelne skovmår fra husmår. Som tommelfinger-regel kan man dog gå ud fra at skovmårens halsplet er mere æggegul end husmårens, der er næsten helt hvid. Desuden ”deler” husmårens halsplet sig og går ofte ned ad forbenene. nederst på siden kan du sen en skovmår og husmår lagt ved siden af hinanden.  
Skovmår til venstre - husmår til højre. Jeg har tilladt mig at "låne" billedet og teksten fra Dansk naturfredningsforenings side - http://www.dn.dk/sw43339.asp - den rigtig godt viser forskellen.

Værd at vide.

Ræven:
Vi har et elektrisk hegn i meget lav højde omkring hønsegården. Der har været indbrudsforsøg - men yderst kortvarig. Egne hunde og katte lærer også hurtigt at holde snuden væk.
 

Myrer: Hvad kan jeg sige - hav det i mente når du renoverer dit hus. Der skal ikke meget hul til for at de små væsner finder ind.