Da vi bor op af skoven er der altid et leben af forskellige dyr omkring os.

Her kan du læse lidt om de dyr der jævnlig besøger os.

Ræven
Ræven (med unge - svær at se men den er lige til venstre for moderen)
Ræven har vist altid boet nede ved den lille dam. Når der lige er faldet sne fortæller sporene at den også bor der om vinteren.
Så er der selvfølgelig levningerne i umiddelbar nærhed - fugleskrog og i denne tid måske rålam ben.
(den enes død, den andens brød ).

Står man tidlig op kan man være heldig at se ræven i haven - den inspicerer om ikke vi har fået høns. Det har vi ikke - endnu. Så den er hurtig væk igen.

Sidste efterår da jeg sad nede ved den lille dam en morgen og kiggede så jeg følgende episode udspille sig mellem ræven og de to køer og to kalve vi havde til at gå i indhegningen. Ræven legede med køerne og kalvene. Den susede ud og ind af indhegningen - hel tæt hen til kalvene - helt ned med forbenene hen af jorden og med enden lige i vejret - ventede den som en legesyg hund på at kalvene skulle løbe efter den - hvad de også gjorde. Så rundt om hele flokken og ud af indhegningen. Ind igen og sådan gik den vilde jagt i ca, 10 minutter. Sjov oplevelse.

I juni 03 oplevede Doris så at ræven bogstavelig talt blev jagtet af et rådyr en eftermiddag kl ca. 16:30 ( det er meget sjælden vi ser disse dyr på det tidspunkt ). Græsset var lige slået til hø og der midt på marken gik ræven og snusede meget interesseret. (der var blevet jaget et rålam af "reden" før græsset blev slået). Pludselig kom rå'en farende ud af skovbrynet og gik direkte efter ræven der skyndsomt måtte tage flugten over i læhegnet - skarp forfulgt hele vejen.
Der er dog stadig meget høj græs tilbage langs skoven og et enkelt sted ved læhegnet. Så det er muligt at råen har flyttet lammet tilbage. Men det er et farligt sted med ræven som nærmeste nabo.

Spætten
Har også altid været en fast gæst på stedet. I mejsekuglerne og i træerne omkring huset høres ofte spættens karakteristiske højfrekvente hakkelyde, Nu er vi spændt på om spætten også i år inviterer sine børn med ned til mejsekuglerne. Det har den gjort for et par år siden - så nu er det vist ved at være på tide igen. Vi har meget fornøjelse af fortsat at have mejsekugler ude her midt i maj trods det at fuglene sagtens kunne klare sig uden. 

Spætmejsen

Den lille frækkert. Kunne løbe op af bindingsværkslængerne som en lille mus uden på muren. Jeg tror spætmejserne savner de gamle faldefærdige bygninger - but never the less - de er væk og spætmejsen er her da stadigvæk.

Haren og skovduen

Haren er en sjælden gæst - men når vi sover - så tager den for sig af blomsterne og i læhegnet gør den også sit til at det ikke skal gro os over hovedet.  Skovduen derimod er her ofte. Den er meget sky og kan som regel kun iagttages indefra huset.

Fiskehejren

Er her hver dag. Også meget sky overfor mennesker. Står som en anden skolelærer og holder øje med at blishøns og ænder opfører sig anstændig og spiser sig så ellers mæt i lækre haletudser og hundestejler.

Ænderne og blishønsene

Kæmpede bravt om søen her i foråret - men har nu fundet sig til rette i hver sin ende. Det er typisk den lille hidsigprop til blishanen der sejrer - men i år ser det altså ud til remis. Den er dog en rigtig drillepind og bruger meget tid på at forfølge gråanden - som så en gang imellem må op og markere - som det ses på billedet. Der ser ud til at lykkes med afkom i begge ender af søen.

Rådyrene

Hjælper os også flittigt i have og læhegn. Træer med store lige stammer bliver fejet godt og grundig. De fleste går ud - enkelte kommer dog igen nedefra. Det er lidt træls - men mon ikke nogen af dem når at blive så store at selv råbukken ikke kan magte dem. Det skadede træ, råbukken og råen er alle "knipset"  juni 2003. Rådyrene nyder at gemme sig i det høje græs som dog snart slås til hø. Sidste billede viser et eksemplar der har været syg - er død af alderdom (usansynlig) - påkørt - har været anskudt eller har været skudt og begravet og derefter opgravet af ræven. Mulighederne er mange.
Der siges at være så og sige umuligt at finde et dødt rådyr ( eller at andet dødt dyr ) i en skov. Rævene og mindre skraldemænd fjerner alt spiseligt i løbet af et - måske to døgn.

Mosegrisene

Tjah - hvad skal jeg sige. Hvad skal vi med bævere når vi har mosegrise. De er vilde med roser, bøg og så videre. Selv træer med stammer på flere cm.i diameter bliver kappet lige under jordoverfladen. Ligner et snit med en skarp kniv. I læhegnet er der flere steder at æbleroserne bliver fældet selv efter de har nået højder på 1,5 - 2 meters højde.

Katten

Mitte er navnet. Sådan en hører til når man bor på landet. Ellers ville vi vist hurtig drukne i mus. Tager da også en mosegris i ny og næ. Godt.

Andre katte

Vi får ofte besøg at strejfende katte - men her i juni 2003 kom der hele fem på en gang. En mor med fire killinger. De har boet i både den ene og anden brændestak godt i ly under presseningerne. Om det så er ræven eller musvågen der har været på spil vides ikke - men her to dage efter første gang vi så dem første gang er der nu kun tre killinger tilbage.

Tamduen ?

Sjov oplevelse - sommeren 2003 - due på taget - senere på jorden - op på skulderen og op og ned af benene på en siddende mand med et kamera. Var omkring huset i et par dage.
Af andre tamme tilkomne dyr  kan nævnes den pony der mindst tre gange i løbet af nogle år stak hjemmefra og altid endte op på vores mark. Blev indfanget ( med gulerod:-) og afhentet. Sidste gang gik det dog ikke så nemt og den blev jagtet af ejeren over flere mil.
Så var der dåhjorten der pludselig stod udenfor badeværelses vinduet. I modsætning til råbukken har dåhjorten en ordenlig hovedprydelse. Blev senere nedlagt et andet sted i området. Var undsluppet fra en farm.

Uglerne

Så er der ugleungerne i skoven. Laver en vældig koncert hele dagen / natten med sekund lange piv lidt ala den lyd der fremkommer når et græsstrå holdes mellem 2 fingre og der blæses. Der har været mange bud på hvilke dyr der lavede den koncert - lige fra skovmår til flagermus. Men det er altså ugler. Når det går hedest til er der vel en 6 - 7 stykker i koret og de sidder forholdsvis tæt. Det lykkedes at få et billede af en af uldtopperne. Ifølge fagkundskaben er der i dette tilfælde tale om skovhornugler. Vi er overbeviste om at det er nytilflyttere for i de fem år vi nu har boet på stedet har vi aldrig hørt disse lyde før.
(klik på knappen for lyden af ugleungernes kalden.)
Der er dog også andre ugler i mosen skoven og dermed andre "uglelyde. Nogle så uhyggelige at man næsten tror det er løgn. Heldigvis sjældent det sker lige udenfor soveværelset.

Stor gedehams

Her et dødt eksemplar. I udfoldet tilstand er de mellem 4 - 5 cm lange. Det er blandt andet dem der gør at det ikke er det rene sjov at skulle en tur ind i skunken for at trække kabler og lignende

Sten

En mystisk sten fra undergrunden. Hører egenlig ikke til i dette afsnit - men et eller andet sted skulle den jo være. Hvad er det for en sten. ?

Rådyrene holder møde ved den lille dam den 28 marts 2004. Kigger interesseret efter naboens traktor som lige er forsvundet ud af billedet til højre. Damen til venstre er dog blevet træt af al den hurlumhej af landbrugsredskaber og er på vej til at forlade mødet.

Første år grønbenet rørhøne, så et par med blishøns og nu "ændelig" - ænder i andedammen.
Her ses 10 stk snart flvyvefærdige af slagsen.2004

Troede først at det var en nattergal - men har nu fået et bud på at det kunne være en kærsanger.
Har nu også fået et bud på at det ikke er den samme fugl jeg har optaget om dagen som om natten.
Dag fuglen kunne være en havesanger. ?
Vi hørte først fuglen den den 18/6-2006, i næsten buldrende mørke klokken 23:44. Den sad i læhegnet ca. 50 m. væk fra huset.
Nat optagelsen er desværre med baggrundssus p.g.a. den lange optage afstand.
 

Højsæson for rådyr
I forbindelse med slåning af græs til hø har vi i år haft besøg af en Sweisshundefører. Rålammene flytter sig nemlig ikke før man bogstavelig talt træder på dem. Det er derfor vigtigt at gennemsøge stykket før slåmaskinen går igang. Vi spottede mindst 4 lam i stykket.
(klik for stort billede)

Samme aften som græsset var slået tog jeg disse billeder med skoven som ramme.

Vil du have lyd på - så prøv knappen herunder. Filen er i MP3 lydformat og tager lidt tid at hente ned på computeren.
Rådyr kan lave meget spektakel , når de bliver forstyrret af mennesker eller hinanden.
Det lyder som at rådyret gør, (gø), men kaldes at rådyret  smælder. (smælde) eller smæler, (smæle) - sidstnævnte stavemåde set i en ældre jagtbog fra 1969

2008 - februar - godt vejr - foråret lige om hjørnet

16 feb. 2008.
En flot buk i bast

 med sine 7 koner på morgenbesøg.
Kunne ikke fange alle på billedet. Det er aldrig nemt med de familiebilleder :-)



Skovhornugle
Så har vi igen besøg af de relative små skovhornugleunger

Laver en vældig koncert hele dagen / natten med piv lidt ala den lyd der fremkommer når et græsstrå holdes mellem 2 fingre og der blæses.

Skarven - en løjerlig fætter.
Netop hjemvendt fra Skejby idag den 27/7-2007 ser jeg denne løjerlige fætter sidde lige midt i gangarealet til bagdøren. For en gangs skyld går jeg ind af fordøren, griber fotoapparatet og tager en stribe billeder, af denne formodenlig nødlandede skarv. Den ser nu ikke ud til at fejle noget - men et eller andet må der være galt, siden den ikke flygter ved synet af et menneske. Den går højest nogle skridt til siden når man nærmer sig.
Dagen efter - idag den 28 juli lykkedes det mig at håndfodre fuglen og få en del close up billeder. Tilsyneladende fejler vingerne ikke noget, så man kunne godt gå hen og frygte fugleinfluenza ? Vælger den at forlade denne verden her, må vi sende den ind til test. Nu må vi se. Kan være at ræven kommer først eller at den flyver sin vej.

Og her et år efter kom aå en anden skarv. Den holder nu til nede ved søen og sidder på marken når den ikke bader.
Igen er det muligt at komme ganske tæt på uden den flyver (2-3 m)

Har spurgt en af Danmarks absolut største skarv eksperter, Jens Gregersen, Vorsø om hvorfor disse skarver "nødlander" her,
Ifølge Jens Gregersen er det sikkert en fugl i vanskeligheder, der f.eks. kan have været på vej til Skanderborg Sø, men den / de har så ikke kunnet stå distancen og har foretrukket en dam midvejs. Det er usandsynlig at den overlever.
 

Jeg vil gerne anbefale siden http://www.fugleognatur.dk/.
Er der en fugl du ikke rigtig kender - se i sidens felthåndbog eller
spørg i forum. Min erfaring er at du har et svar i løbet af få minutter,
og ikke nok med det. Mange gange får du også diverse yderligere information
om den fugl du spørger til, af yderst kompetente fuglekendere.
Siden er forøvrigt ikke begrænset til fuglekending.

More to come.