Jollen er indkøbt med henblik på brug i Horsens fjord og måske andre steder i fremtiden. Men båden er ikke så stor, så det åbne hav er ikke lige stedet for sådan en "lille" jolle. Skal hovedsagelig benyttes til fiskeri med blink og flue. Har i mange år fisket fra land iført waders, men det er nu meget specielt at kunne komme derud og derhen, man gerne vil. Og så er der bekvemmeligheden ved at kunne indtage både ostemadder og kaffe, samtidig med at krogen er i vandet. Jeg har ikke droppet wadersene, men har nu bare en mulighed mere, som, når det er stille vejr, benyttes. Om jeg har fanget flere fisk af den grund - nej  :-)

At sejle ud en morgen tidlig,
hvor fjorden er blik.

Så er man født på ny.

Afgang

Destination i sigte :-)

Klart vand

Landgang
(ostemadder og kaffe)

Når man har været "ude" nogle gange finder man efterhånden ud af hvad der mangler. (kunne være rart at have)

Når båden skal i og op af vandet:

Jeg sætter min båd i vandet direkte fra stranden. Har ikke umiddelbar adgang til en ophaler plads. Jeg kan køre så tæt på vandet det sted jeg benytter, så båden så og sige, rører vandet ved højvande og ved lavvande er der vel 5 - 6 meter til vandet, når den lige er trukket af traileren. Det samme gælder så selvfølgelig når den skal på land igen. Sammenlagt vejer båd og motor vel omkring 120 -130 kg. afhængig af hvor meget brændstof der er fyldt på. Jeg kan slæbe den ned i vandet, hvis jeg vender den med stævnen mod vandet. Forsøger jeg at trække den baglæns ud i vandet, graver den sig ned. (der er sand på stedet).
Det er noget træls at få båden i på denne måde og forholdene tillader ikke at jeg kører helt ned til vandkanten. Mange "løsninger" har været oppe og vende. 3 hegnspæle af træ, 3 høvlede forskallingsbrædder, 3 kloakrør ø. 75mm. Jeg endte med den sidste løsning. Bare de lige kan være i bagagerummet er de store nok. Båden ligger sig på køl og side, så de skal være lange nok til at det kan lade sig gøre. Det fungerer upåklageligt og noget nemmere end at trække den gennem sandet.

Rulle 1 flyttes ud til højre når den er fri af båden og så fremdeles. Jeg tror ikke rullerne skal være for store, da de som regel graver sig lidt ned og båden derfor skal løftes lidt for at komme op på næste rulle i rækkefølgen. Båden henholdsvis ruller og glider over rullerne.

Rullerne er begyndt at bukke sammen på midten når jeg trækker båden ind - men de retter sig og indtil videre fungerer det OK. Hovedsagen er at jeg ikke trækker jollen gennem sand, men på et glidende / rullende underlag.

Kunne godt ønske der var et længere spil på min trailer. "Slæbetrossen" er ikke meget længere end selve traileren og er der lavvande når jeg kommer ind, skal jeg som regel trække den ind til traileren af flere gange. Bruger spillet og et tov som forlænger, indtil den er derinde, hvor spillet kan nå. Jeg bruger ikke rullerne ved indslæbning. Båden tager tilsyneladende ikke skade af at blive trukket gennem sand.

Har nu investeret i en elektrisk spil (Harald Nyborg), som kan tilsluttes 12 V (bilen). Årsag - kom for et par måneder siden retur fra sejllads, hvor det var ekstremt lavvande. Der var måske 20 m. mellem båd og trailer. Det er bare træls at trække båden så langt med håndkraft. :-(   Det elektriske spil er dog "kun" 9 m. lang, så ved en sådan situation vil jeg altid skulle trække ind af flere gange - men det er også OK, når batteriet ordner sagerne.  :-)

I går da jeg kom ind var der mere end 30 m. mellem båd og trailer - mit reb kunne ikke engang nå op til traileren - argghhh
En venlig sjæl med en firhjulstrækker hjalp mig. Turde godt køre så langt ned til vandet at han kunne nå rebet og båden blev trukket op. Nu har jeg lagt et 100m langt reb i båden. Det skal ikke ske igen - og jeg vil i en tilsvarende situation bruge bilen til at trække båden så langt ind at jeg kan nå den på "normal" vis. Der er sandbund og båden tager ikke skade af at blive slæbt hen over det. Ihverttilfælde bliver det ikke i min levetid den bliver slidt igennem.

Iøvrigt vil jeg nok ikke selv kunne sætte båden i vandet ved ekstrem lavvande det pågældende sted. Det vil blive noget af et slæb at skulle fragte båden ud i vandet som ligger måske 30 m. væk. Derfor - kig DMI vandstand før du sejler ud fra sådan et sted.

Lavvande / højvande / middelvandstand.
I dag kigger jeg altid på DMI's vandstandsside før jeg kører hjemmefra. http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/vandstand.htm
Så er jeg forberedt på hvorledes vandstanden er i løbet af dagen og om jeg med fordel skal komme lidt tidligere eller senere hjem fra turen for at ramme "høj" vandstand. Vælg den målestation der ligger nærmest det sted du planlægger at sejle.

Så kan du se - som på dette eksempel, hvorledes vandstanden er i løbet af dagen. I en "normal situation vil højdekurverne ligge lige meget over og under normalvandstandslinien. Men stuvning, blæst og andre fænomener kan gøre at f.eks. lavvande er på højde med normalvandstandslinien. Sådan en dag vil jeg ikke spekulere på hvad vandstanden er når jeg skal have båden i land. Vandet vil under alle omstændigheder nå forholdsvis langt ind på stranden.

Men andre dage ligger vandstanden og svinger næsten under normalvandstandslinien og så kan der være rigtig langt op til traileren når man når ind. Sådanne dage vil jeg forsøge at komme retur ved højvande (som så er lige med normalvandstands højde)

Vandstanden i Horsens fjord kan i praksis variere med omkring 1 m. fra det højeste til det laveste over tid.

Duelighestegn:

Tog duelighedstegn vinteren 2008/2009. Her lærte jeg om navigation, sikkerhed, færdelsregler til søs og meget andet.
Du behøver ikke at have duelighedstegn  for at sejle rundt i en jolle - men noget skal vinteraftenerne jo gå med og jeg syntes det var et rigtig spændende kursus. Blev afsluttet med praktisk prøve på fjorden.
Har du duelighedstegn vil du aldrig være usikker på spillereglerne til søs og det kan kun anbefales.
Lær lidt om længde og breddegrader og navigation her. Der er også et regneark til beregning af kurs og distance udfra kendte positioner.

(Retur)

Opbevaring af grej i båden:

Jeg har hængt et par kurve op på begge sider, så grej, madpakke, tøj med mere ikke behøver at ligge i bunden og rode rundt. Nu er det hævet og bliver ikke vådt og beskidt og er dermed også dejlig af vejen. Dette være gjort uden at bore hul i båden, men ved hjælp af tyk tråd bukket op over kanten og ned omkring gummilisten (fenderlisten) der omkranser hele båden udvendig. Der er brugt 5 mm tråd - det er temmelig tykt og sej at bukke. Mindre kunne sikkert gøre det. :-) De to kroge er lavet ud af et stykke tråd, som hænger sammen under fenderlisten. Se billede 3 herunder.
Det er klart at fenderlisten dermed ikke mere opfylder sin funktion 100 %, nemlig at beskytte andre ting/både. Bruger du det vil det være en fordel med nemt aftagelige kroge. (men de klarer næppe en tur en på traileren - så tag dem af før du kører med båden.)
(Retur)

Stangholdere:

Stangholderen er sat fast under toften på en metalplade, der er skruet op under toften og som så stikker så langt ud at stangholderen efterfølgende kan fastgøres. Dermed kan arrangementet senere fjernes uden synlige skruehuller. Bor huller i metalpladen med f.eks. 3,2 mm bor og drej derefter 4 mm gevind i hullerne. Stangholdere fås rimelig billigt hos forskellige grejforhandlere og det kan næppe betale sig selv at opfinde en.
(Retur)

Gashåndtags forlænger:

Jollen kan skyde en fart på 5-6 knob og den kommer aldrig op at plane. Jo mere gas, jo mere rejser stævnen sig og det er næsten lige meget hvordan jeg tilter motorens. Specielt er det et problem, når jeg sidder alene i båden på bagerste tofte. Så kan jeg praktisk talt ikke se over stævnen, når jeg forsøger at sejle lidt hurtigt. Til at forhindre dette når man er alene i båden kan man anskaffe en såkaldt gashåndtagsforlænger. Gashåndtaget forlænges således at man kan sidde længere fremme i båden og dermed tvinge stævnen ned, med sin egen vægt. Det kan kun anbefales at investere i en sådan. Du kan eventuelt vælge at sidde på en lille kasse midt i båden, hvis miderste tofte er for langt fremme.
Skal jeg sidde på midterste tofte, kræves en forlænger på 1,4 m, da det er afstand, bagkant til bagkant, bagerste tofte til miderste tofte. De fleste gashåndtagsforlængere jeg har fundet er ikke så lange - tit er max længde 1,1 m. Men det er lykkedes mig at finde lige nøjagtig den der passer - se http://www.biltema.dk/products/product.asp?iItemId=93032 som er variabel op til 1,4 m. Pris 249 kr. Det er rimelig billig.

Jo længere væk man er fra motoren, jo større armbevægelser for at dreje, men på en fjord, hvor du måske skal sejle 8 km, før du er fremme, synes jeg ikke det er noget problem at sidde 1,4 m. længere fremme. Båden kan ikke ligge bedre i vandet og manøvredygtigheden er ikke et problem. Det gør ikke så meget at venderadius er lidt større, når man sejler i en fjord. Tænk bare på supertankeren på det store hav. Der er plads nok.
Håndtaget sættes fast på på motoren med "fingerskruer", meget nemt. Når jeg nærmer mig bestemmelsesstedet tager jeg gassen af. Går til bagerste tofte og tager forlængeren af. No Problemo.

Jeg havde dog et lille problem før dette kunne lade sig gøre. Gashåndtaget på Yamaha'en gik ikke vandret ud fra motoren. Den gik skråt op ad og det er ikke et problem, når man sidder tæt på motoren, men hvis jeg bare forlængede, uden at tage hensyn til det, ville gashåndtaget nærmest være i hovedhøjde 1,4 m længere fremme. Nå men det skulle laves og jeg måtte modificere den stopklods på motoren, der gjorde at håndtaget stod i vejret. (læs - jeg skar så meget af "stopklodsen", så håndtaget nu gik vandret istedet for svagt opad.) Stor forsigtighed kræves, hvis det er nødvendig på din motor. Brug eventuelt nedstryger eller meget lille vinkelsliber. Husk at male arret efterfølgende.
(Retur)

Husk:

At fortælle familie og eller venner at du sejler ud, hvor og hvor længe du regner med det varer. Ring hvis ikke det holder stik.
Fuld opladet mobiltelefon i vandtæt indpakning.
Telefonnumre på redningstjenester
Kompas
Redningsvest
Evt. nødraketter
Forbindingsæske med plaster og lignende.
Værktøj så du kan udføre de mest banale reparationer.
Tov, så du kan slæbe andre i nød eller selv blive slæbt hvis nødvendig
Søkort - er det i en fjord du sejler rundt kan et alternativ være ægte fotos fra f.eks. Google Maps, Krak eller lignende. Man kan tydelig se (næsten bedre end på søkort) hvor der er strømrender, lav vandstand og "farlige" steder langt ude i fjorden.
Bemærk f.eks. revet ved den blå pil. Der er ganske få cm. vand og det skulle ikke undre mig hvis det er tørlagt ved ekstrem lavvande. Men ellers - sejler man i det blå område er dybden 2 m. eller mere. I de lyse områder skal man være forsigtig.

Husk desuden altid at have en ekstra sikkerhedsstift og split og måske propel med til din motor. Mange påhængsmotorer, hvis ikke alle har en såkaldt sikkerhedsstift der kan brække, hvis propellen kommer i karambolage med bunden. Brækker denne vil propellen snurre løst rundt på akslen og du må ro resten af vejen. Med mindre du har reservedelene og værktøj med. Så er det ind til nærmeste bred og skifte sikkerhedsstiften.  Først splitten af, så propellen og så skifte den den defekte stift. Samle igen. Se din manual, hvorledes det gøres eller øv dig på landjorden før det sker på fjorden.
Min påhængsmotor har ikke split og jeg har værktøj og propel med, så jeg ikke pludselig står 10 km hjemmefra med en defekt propel og ikke kan komme retur.

Jeg fandt forøvrigt de vigtigste rep. sider i manuallen - kopierede dem og fik dem plastikbelagt (kan ikke lige huske hvad det hedder) - men nu er de mere modstandsdygtige overfor vand og de er med i båden.

Med hensyn til kompasset. Jeg har prøvet at sejle ud i tåget vejr, idet jeg regnede med at kunne følge kysten, havde jeg ikke rigtig nogle betænkeligheder og det foregik samtidig i en smal fjord - så det.
Men jeg blev klogere - i det øjeblik du ikke mere har kystsigt, så er du på herrens mark. Uanset hvor god stedsans du mener at være i besiddelse af - så farer du vild. En vindretning kan måske hjælpe, men den kan skifte eller det kan være vindstille. Jeg havde ikke kompas med og den lave vanddybde der kan være flere 100 m ud i Horsens fjord, gjorde at jeg blev presset så langt væk fra land at jeg ikke kunne orientere mig. Alt var gråt i gråt og jeg vidste ikke om jeg sejlede i nord, syd eller ...... meget ubehagelig. Dog havde jeg min Fishfinder/dybdemåler monteret - så jeg kunne søge mod lavere vand og dermed land. Men jeg var meget i tvivl om hvor jeg landede, da jeg endelig kom til land igen. På nordsiden, sydsiden, Alrø eller ? Det vil jeg aldrig udsætte mig selv for igen - så nu er kompasset en fast bestanddel i båden. Også ved små ture i små fjorde - altid.
(Retur)

Fishfinder / ekkolod

Sidst har jeg investeret i en såkaldt Fishfinder til en lille tusse. ( Eagle 128 )
Kan omstilles fra feet og fahrenheit til meter og grader.

Det er en ekkolod med diverse funktioner, såsom høj og lavvandsalarm, temperaturmåling med mere. Da man kan risikere at støde på grund flere 100 m. ude i fjorden, kan jeg godt se en fordel i at blive advaret. En havareret skrue koster vel næsten det samme som en billig ekkolod. Dertil kommer at man kan holde sig på f.eks. 1,5 til 2,5 m dybde, hvis det er det man ønsker under sit fiskeri.
Selve transduceren er beregnet til at skrue fast i båden agter, under vandlinien, min. 30 cm fra skruen, således at halvdelen af transduceren er synlig under bådens bund.
Jeg er slem ked af at bore/skrue i båden, så jeg måtte derfor opfinde en  transducerholder til at montere på rælingen agter.
Så sparer jeg også de 500-700 kr en færdig skrueløs løsning koster. :-)

Nedenstående beskrevet er ca. som jeg gjorde med min hjemmelavede / hjemmebyggede transducerholder. Din båd ser sikkert anderledes ud - men det kan jo være at der alligevel er et eller andet du kan bruge herunder ?

Først indkøbes f.eks. en 10 mm rustfri rør i en passende længde til transduceren.

1           2             3             4           5            6

1: Brug en vinkelsliber eller nedstryger og skær røret igennem på langs som vist herover.
2: Pres en konisk formet genstand ind i røret, så benene spredes.
3: Find en klods der har godt og vel samme bredde som transducerens fastgørelsespunkt - pres ind som vist.
4: Læg arrangementet på bordet og slå de to ben flade mod klodsen med en hammer (træstykke imellem)
5: Bor huller til transduceren, hvis ikke du har gjort det før.
6: Transduceren monteres. Brug gummiskiver, så du ikke overspænder og ødelægger transduceren.

Havde jeg adgang til et smedeværksted eller forstod jeg at svejse, ville mit beslag til fastgørelse til båden sikkert se anderledes ud, men det bliver i første omgang et beslag lavet af træ.

Start med at finde en passende træklods til formålet. Gerne "hårdt" træ, da der skal saves lidt på kryds og tværs og efterfølgende risiko for utilsigtet flækning er rimelig stor. Bor et 10 mm hul igennem kloden som vist, eller et hul som nøjagtig passer med det rør du bruger. På min jolle skulle klodsen være rimelig tyk, da jeg skal udenom den udvendige gummikant på båden og hullet skulle derfor laves flere cm. fra kanten af selve båden.
Mit borede hul er for øvrigt lavet skråt ind mod båden (set fra oven og ned), således at transduceren sidder meget tæt på båden. Det vil sige at røret ikke løber parallelt med hækken, men går skråt ind mod hækken.

Nu er der plads til at røret kan stikkes igennem - men der er intet til at holde den på plads. (endnu)
Sav et stykke på f.eks. 3 cm af som vist herunder. Det lodrette snit skal gå op igennem det borede hul. Saven fjerner et par mm eller mere og presses det lille stykke ind på plads igen kan røret ikke mere gå igennem hullet. (det skal senere udnyttes til at holde røret på plads.)

Til det følgende skal bruges to 6 mm skruer (gerne rustfri) og to fløjmøtrikker.
I den store klods bores nu to huller som er på størrelse med skruernes hoved, således at de undersænkes så meget som nødvendig for at opfylde deres funktion. (de skal kunne nå igennem det lille afsavede stykke). Det sidste stykke bores med en 5 mm eller anelse mindre bor, således at der kan skæres et 6 mm gevind, for ekstra god fastgørelse af skruerne. En dråbe lim kan måske også være en god ide.
I den lille træklods, bores ligeledes to huller på f.eks. 7 mm. Nu kan røret stikkes igennem og fastspændes urokkelig med de to fløjmøtrikker. Efterfølgende er det meget nemt at justere dybden på transduceren.

En skruetvinge og arrangementet er klar til montering - men jeg ville gerne lave det lidt mere færdig, så ...........
En stykke træ der lige præcis er rællingens tykkelse, plus træklodsen dybde, skrues og limes fast på rørholder træklodsen.
Dertil kommer to maskinskruer der placeres som vist (samme princip, som før beskrevet.)
Så bores der to huller i en rimelig kraftig metalvinkel, som vist. Den kan nu sættes på arrangementet ved hjælp af en fingerskrue eller to. Jeg benytter kun en fingerskrue nærmest bøjningen. Det andet hul bruger jeg som styr uden fingerskrue. Vinklen kan bøjes lidt skarpere med håndkraft, hvis den skal klemme mere.

Som sagt har min jolle en udvendig gummikant (fenderliste) jeg lige skal have plads til også - så arrangementet ser faktisk således ud. Her vist monteret på rælingen inklusive fenderliste. (grå). Der er altså savet et hak mere i træklodsen. Sikkert nemmest at lave fra en start. At klodsen passer stramt på fenderlisten er med til at stabilisere opstillingen.

Det er ikke det smukkeste stykke sløjdarbejde :-) - men så lad os kalde det prototype 1. Jeg har efterfølgende måttet "klistre" nogle afstandsstykker på og sån'. Men resultatet er en holder der fungerer og som sidder urokkelig fast på kanten og det var formålet. (jeg får sikkert aldrig lavet version 1 :-)

Samlet set bliver resultatet noget i denne stil.

Bemærk på fotoet, at røret går skråt ind mod båden, så transduceren kommer klods op af båden. Kan måske forhindre tang og lignende at sætte sig.

Jeg har "forstærket" træklodsen mod flækning ved at isætte skruer de svage steder - set i forhold til træets årer. Bor for med et bor der er en anelse tyndere end end de skruer du påtænker at benytte. Disse metalstykker placeret de rigtige steder er med til at sikre at klodsen ikke flækker. Du kan se på fotografierne, hvor jeg har placeret "forstærkningsskruer".

Slutbemærkning - transducerholder.
Er din båd fladbundet og sejler du uden motor, vil transduceren være det laveste punkt. I sådan tilfælde skal du tænke en sikkerhedsforanstaltning ind der gør at transduceren "vipper" op ved grundstødning, så den ikke ødelægges. På min båd vil både køl og motor støde på bund lang til før transduceren rammes og jeg har derfor ikke taget det scenarie i betragtning. Skal blot huske at hæve transduceren før jeg slæber båden op.

Så er der selve elektronikken. Hvordan lige med det.? Jeg tror de fleste gerne vil demontere opstillingen, når båden ikke benyttes.
Jeg har valgt at strømforsyne opstillingen med et vedligeholdelsesfrit scooter batteri på 4 amperetimer. Opstillingen bruger mellem 150 og 250 mA, afhængig af om baggrundslyset er tændt eller ej. Det skulle give en drifts tid på fuld opladet batteri på mellem 16 og 26 timer afhængig af om baggrundslyset er tændt på enheden - mere end nok til en meget lang fisketur.

Hvad jeg ikke vidste om scooterbatterier, var at man ikke kan bruge en almindelig bil batterioplader til disse, ej heller en elektronisk styret. Der skal en speciel lader til (så nu er du advaret)

Jeg valgte at bygge opstillingen ind i en plastikkasse, som har plads til selve enheden (skærmen) når den ikke er i brug.

Beslaget til skærmen er skruet fast i låget på kassen, men enheden kan fjernes fra beslaget uden brug af værktøj og derefter puttes ned i kassen for nem opbevaring. Låg på og tag med. Transduceren som jo hænger på opstillingen må rinkes op ved siden af.

Som det ses er der batteri og afbryder i kassen. Det anbefales at have en afbryder monteret af to årsager. Enheden kan stå og aflade batteriet når den ikke er i brug og der kan ske uønsket galvanisk tæring på stikkene (ifølge min manual). Som enheden er monteret her har jeg ikke nødvendig at skille stikket af på noget tidspunkt.
Kassen skal ikke være vandtæt - bor huller rundt om kassen, lige under låget ,der så virker som udhæng. Det er aldrig godt at vide hvilke "knaldgasser" et batteri kan udvikle, så gennemtræk er ikke at foragte. Jeg har også boret et par huller i bunden af kassen - bare for det tilfælde at der skulle kom vand ind. For at få kablet ind i kassen har jeg skåret et snit ned i kassen, således at låget kan komme på, selvom et kabel stikker ud. (det er ikke muligt kun at lave et hul, da stik og lignende er for store til at et hul kan bruges.

Jeg forestiller mig at kassen fastgøres til valgfri tofte i båden ved hjælp af fastgørelses elastikker med kroge i begge ender.
I praksis viste det sig ikke at være nødvendig. Den stod stille og rolig på midterste tofte uden at ville vælte ned. Men ellers en elastik omkring tofte og kasse.

I går var jeg så ude at prøve opstillingen. Det fungerede upåklageligt. Jeg var lidt nervøs for displayet. Var det nu også til at se i dagslys/solskin. Det var intet problem, selv for undertegnede som efterhånden lider meget af gammelmands syn. Som sagt kan jeg flytte rundt med opstillingen afhængig af hvor jeg placerer mig i båden. (bagerste tofte eller midterste tofte). Der er 1,4 m mellem bagkant bagerste tofte og bagkant forreste tofte. Men der var absolut ingen problem i at lade den blive stående på midterste tofte, selv når jeg sad på bagerste. Displayet var tydeligt aflæseligt. Skulle det alligevel drille, er der mulighed for at vælge store tal på dybdevisningen.
Fra 1,2 m til 1,2 m eller noget i den stil.

Sejles der i meget tangfyldt farvand - husk at se efter om det sætter omkring transduceren. Det er dog nem at fjerne på en lille jolle, hvor transduceren ikke er meget mere end 35 cm nede under rælingens overkant.

Dybdealarm (er du ved at støde på grund) leverer et akustisk signal med en frekvens der tydelig kan høres, selvom motoren snurrer. Nu er det altså ikke mere et problem at finde hjem i mørke, (man kan vælge lys i displayet), uden at støde på grund, selvom man ikke kan se bunden. Alarmen kan sættes på den ønskede dybde i spring på 10 cm. Super funktion !

Selve Fishfinder funktionen er uden tvivl mest bevendt på dybere vand > 3 - 5 m. Tvivler på at der står mange ørreder under båden, når jeg tøffer rundt på 1,5 m vand.

Der findes forskellige muligheder for at indstille følsomheden for målingen. Ved max følsomhed kan det være noget vanskelig at se hvad der er hvad, da næsten alle fragmenter kaster ekko fra sig. Men det er muligt at stille følsomheden ned, så kun det mest interessante vises. (bunden og fisk) - men det kræver sikkert at man leger lidt med settings på apparatet.

Den dybere teori om ekkolod kan du læse her i Lowrange - setting the course. En rigtig god gennemgang af ekkoloddets funktion, hvad du ser på skærmen og hvordan du tolker det. Fundet på  Smaabaadsklub.dk

Alt i alt. Cuda Eagle 128 kan det jeg skal bruge og umiddelbar ser jeg ingen grund til hige efter farvedisplay's og flere funktioner.
Der findes sikkert andre lige så gode og billige Fishfinders derude, men jeg har ikke fortrudt købet af Eagle 128'eren, som er en super Fishfinder til små både og joller.
(Retur)

Sæder:

Jeg bliver øm bag i, efter mange timer på fjorden og kunne derfor også godt tænke mig et godt blødt sæde med et lille ryglæn, der gerne må kunne slås ned.
Spekulerer i skrivende stund stadig på en løsning. Har set nogle smarte små stole med ryglæn i fiskekajakker - men kan de købes i løs vægt og kan de monteres på en hensigtsmæssig måde ? Jeg kommer nok på et eller andet.
Tror faktisk jeg fandt det på http://www.marineparts.dk/shop/
De fleste maritime kataloger er nogle ordenlige moppedrenge - men udvalget på ovennævnte side, slår det jeg endnu har set med mange længder. Der er masser af stole / sæder at vælge imellem.
Se f.eks. her.
Til en jolle kunne dette drejebeslag benyttes - Se her - Det kan monteres direkte på toften uden at skulle skrue i toften, hvilket jeg ser som en stor fordel. Så drejebeslag og tilhørende stol - kan gøres fra omkring 100 Euro og opefter. Julegave ønske - måske ?
(Retur)

Diverse links:

Klubber:

Hvor kan jeg søsætte:

Maritime udtryk:

Hvordan er vejret og hvordan bliver det:

Sikkerhed til søs:

Maritim indkøb: