Blå Libel


(Libellula depressa)
fotograferet fra kanten af en åkande.
(ja -jeg skulle lige lege lidt med Java)

Kampestenene er et kapitel for sig.

Flere af stenene har endnu tydlige flækkemærker i kanten (se tydelig mærke markeret med rød ring). Og i nogle af stenene er der to runde huller med ca 10 cm mellemrum. I dette eksemplar i begge ender. Der er spor af jern i disse.

 

Så kom der lidt

gang i den igen.

Den gamle kampestensbygning kommer til ære og værdighed igen. Nu på den anden led som terrrasse i gårdhaven. Hårdt arbejde med byggeklodser i den dimension.
(Klik for stort billede)
                                   
Senere kom det så til at se sådan ud. En bred sti til kampestens terrassen og en mindre sti ved siden af havedammen.

Her den lille sti under opbygning. Før den lille sti  blev lagt blev der "gemt" en vandslange under. Den skal supplere dammen med regnvand i tørke tider.

Terrassen på nærmere hold. Ser mere plan ud på billedet end den er i virkligheden. Der skal køres en tur med en stamper for at tage de værste tuer.
 

Hele arrangementet set lidt på afstand.
Nu skal der plantes og belysningen skal monteres og der skal laves en holdbar kant mod gårdspladsens grus / ral.
 

På denne sten er der ligeledes tydelige flækkehuller og de to runde huller til gelænder eller ??

Efter at stenhuggeren ud fra sin erfaring har fundet stenens naturlige spalteretning, indhugges i den ønskede kløvelinie en række kilehuller med V-formet tværsnit og i en afstand af 10-15 cm. I hvert hul anbringes en jernkile med en foring af jernblik på siderne, således at kilen spænder mod hullets sider uden at røre dets bund. Man slår så på kilerne med en mukkert, så de alle spænder lige meget, og stenen kløves langs den ønskede linie.

Det kan du læse mere om under "Spændende" Arkæoastronomi

Disse lange kampesten har ikke været anvendt til trædesten i kampestensbygningen, der var på Skovgård. De blev fundet under nedrivningen som en del af de sten der lå i soklen og andre steder. Der er altså tale om genbrugssten. Hvor de end har været brugt en gang i tidernes morgen vides ikke - men de har været flittig brugt. Det kan ses på den kendsgerning, at de er nærmest blankpolerede af slid med undtagelse af den ende der har været gelænder ( eller hvad det har været ). Fodtøj og sand i nogle hundrede år - det slider selv på kampesten.

I tidens løb har der været bygget store "slotte", fæstninger og klostre rundt om i det danske land og mange af disse er også i tidernes løb blevet nedbrudt og genbrugt. Skanderborg slot blev solgt til nedrivning i 1767 og hvem ved - måske er stenene derfra. ? Jeg har hørt at der på en af de større gårde i omegnen er indmuret en sten hvorpå der står Skanderborg Slot.

Så måske har munkene i Øm kloster først gået på...... og derefter de kongelige og adelige i Skanderborg og nu - ja hvem ved.

Spændende. !