Organdebatten marts/april 2008,
er et meget følelsesladet emne, som skaber heftige diskussioner.

Alle har en mening, en tro, en holdning til etik og det har jeg selvfølgelig også.

Nu er jeg nyretransplanteret to gange. Først ved en familiedonation, som desværre ikke gik godt. Efterfølgende med en nyre fra en afdød, der havde taget stilling, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.
Selv tog jeg stilling længe inden jeg selv blev ramt af en såkaldt kritisk sygdom.

Det er min baggrund og den fortæller vel alt om min indstilling til organdonation, både fra levende og døde donorer. I øvrigt har jeg aldrig mødt mennesker med nyresvigt, eller pårørende til nyresyge, der har været modstandere af organdonation, hvilket vel er lidt tankevækkende. Det er frivillig om man ønsker at spille med i lotto, men alle er ufrivillige med i livets lotterispil, som f. eks det at få nyresvigt. Det rammer børn og voksne i flæng. Ca. 1 ud af 1250 danskere får nyresvigt. Og nu handler organ debatten jo ikke kun om nyrer, men også om andre organer.

Jeg vil gerne se den der tror på "survival of the fittest" teorien, når vedkommende selv eller en af de nærmeste bliver nyresyg. Forældreparret til den 12-14 pige, jeg mødte under mine første besøg på Skejby, var ikke i tvivl. En pludselig infektion og datteren mistede nyrefunktionen på begge nyrer i løbet af en dag eller to. Det er ikke rart pludselig at se sin datter modtage hæmodialyse i mange timer via et kateder i halsen. Moderen donerede sin ene nyre. Det er mig bekendt gået godt, men det modsatte kunne også være tilfældet og en nekronyre kunne måske komme på tale. Det er vigtig at man virkelig har gennemtænkt, hvorledes man selv ville reagere i sådan en situation, og træffe sin beslutning ud fra det ? Man skal have en rigtig stærk tro for stadig at være modstander, hvis det rammer en selv eller en af de nærmeste. Bibeholder man sin "modstand" i den situation må jeg acceptere det - men jeg vil stadig ikke kunne forstå det. Præcis som jeg har det med Jehovas Vidners modstand mod at få blod.
Jehova's vidner har forøvrigt ikke noget imod at modtage organer. ?????

En del har travlt med at argumentere for at man skal "stemme" nej eller ja til organdonation, ligesom de nærmest angriber mennesker med andre synspunkter. Det er klart at det også påvirker mig, når nogen derude skriver meget følelsesladet om, hvorfor man ikke skal støtte organtransplantation. Det er da også derfor denne side blev lavet.
Men de har ikke været der - i situationen.
De har sikkert ikke haft en eller flere kære i omgangskredsen, der har været der.
Sluttelig - de har ikke empati til at forestille sig selv eller deres kære komme i situationen.

Argumenterne er ikke altid lige saglige. De går fra flyverdragtstadiet, hvor man synes det er "ulækker", over tro på egen usårlighed og ressourcer der tages fra andre patientgrupper, til religiøs tro.

Debatten minder faktisk om den heftige debat der ofte er omkring rygning. Jeg er overbevist om, at ikke en eneste stemme flyttes på den konto. Nærmest tværtimod. Hovedsagen er i mine øjne at man tager stilling. Gjorde alle det ville der sikkert være organer nok, også til "modstandere" af organdonation, der fortryder når det rammer deres nærmeste eller dem selv. Jeg argumenterer derfor ikke for at folk skal stemme Ja eller Nej. Det vil jeg lade være op til den enkelte.

Livet er i sig selv så kompliceret,
så hvem skulle være den rette til at vejlede omkring denne stillingtagen.
Følg dit hjerte, i stedet for at lytte til dem der mener at kende den eneste ene sandhed.

En dag bliver jeg  begravet uden min blindtarm, ligesom jeg bliver  begravet med kun den ene af mine egne nyrer. Betændelse i blindtarmen omkring 12 års alderen og betændelse i min ene "originale" nyre 2006, var skyld i at de skulle fjernes. Forøvrigt mangler jeg nu også 2 visdomstænder. Der er formodentlig ikke en der vil løfte et øjenbryn over det. Men skulle de være fjernet for at et andet menneske skulle have haft dem - så er det pludselig et problem - for nogen?
 

OM JEG ER TROENDE? - ja for en sikkerheds skyld. Jeg vil gerne i himlen - hvis den altså findes?
Nu er spørgsmålet selvfølgelig om jeg er "født" ind i den rigtige religion. Jeg vil sikkert kigge lidt, hvis det er Allah eller Buddha jeg møder deroppe. Eller måske en stor skildpadde?. Men hvem ved?. I tidernes morgen da mennesket blev placeret her på jorden, adskilt af verdenshave og af afstande, ja så opfandt alle uafhængig af hverandre, en skabelseshistorie og med tiden en religion. Det er så det deres tro og etik bygger på. Måske den rigtige religion i virkeligheden er den Australiens Aboriginals kom frem til.? Hvis der altså der er nogen rigtig religion? Men alt i alt er jeg godt tilfreds med at være født ind i vores religion og leve efter de normer kristendommen har givet os. Det har givet  os et samfund, de fleste er glade for.  De 10 bud kan langt hen af vejen, (du må ikke....) sammenfattes til et bud, med ordlyden,
"du skal være mod andre, som du ønsker de skal være mod dig",
 hvilket også må gælde organdonation.
Af samme grund var jeg ikke i tvivl for mange år siden, da jeg tilmeldte mig organregistret.

*****************************************
Tag ikke dine organer med i himlen - himlen ved vi behøver dem på jorden.

Fordi vi mennesker kan !
Det sidste skal med fordi -
det at få vaccine nu er en naturlig ting
det at blive opereret nu er en naturlig ting
det at få en rygmarvstransplantation nu er en naturlig ting
og det kun
fordi vi mennesker kan !
og i morgen vil
det at være organdonor være en naturlig ting.
fordi vi mennesker kan !

*****************************************