 |
Montering af blodslanger til patientens vene- /
aterieslange.
Jeg bruger stumpe nåle (knaphulsteknik)
Har oplevet mange gange at det næsten var fysisk umulig at skille
slangerne af efter endt dialyse.
Problemet har aldrig optrådt på saltvandsposerne - kun på vene/aterieslangen,
trods det at jeg ikke gjorde forskel iden kraft jeg brugte til
fastskruning det ene eller andet sted.
Jeg gav forskruningen et rimeligt fast drej til en start - men det er jeg holdt op med
nu. Jeg skruer slangerne ganske let sammen og nu
vokser de ikke mere sammen efter drift. Har ikke efterfølgende
haft sammenvoksningsproblemer og ej heller spild p.g.a. løst
sammenføjede slanger trods den "løse" sammenskruning..
|
 |
Afmontering af vene- og aterieslange.
Der findes flere måder at montere og fastholde sine
tilslutningsslanger på. Nedenstående beskriver den metode jeg bruger.
Jeg bruger gage under den enkelte slange for at få en skrå vinkel ned i
åren og jeg bruger gage over indstikshullerne.
Det hele fastholdes med tape / englehud.
Det gav mig problemer ved afmontering. Tapen holdt i visse tilfælde
rigtig godt fast i både gage og slange og det kunne være meget svært at
skille fra hinanden, når man kun har en hånd til rådighed.
Det skal være nemt og her har jeg foreløbig fundet tre små ting der gør
det lidt nemmere.
Giv slangen en tørn af den brede englehud, der hvor du senere ved at
fastgørelsestapen skal placeres.
Det er langt nemmere at fjerne tape fra tape, end tape fra plastik.

Fold altid gagen, således at det er en bukket kant der vender mod den
side tapen først fjernes fra.
Tapen slipper nemt en bukket kant, men holder tit godt fast i gagens
flossede kant.

Gagen over ateriesidens indstikshul monteres sådan at man ikke
risikerer at venenålen smutter i klemme herunder, når den skal fjernes.
Den skal kunne glide op over den gage der dækker aterie
indgangshullet.
(dårligt billede - men tapen på afdækningsgagen sørger
for at der er lukket for at venenålens flapper kan sætte sig i klemme
ved afslutning)

|
 |
Hvornår kan man opsætte og afslutte uden manuallen ?
Tjah - det er vel individuel - jeg prøvede da til, nogle gange før
proceduen gik helt igennem godt.
Jeg har nu lavet en en sides manual, hvor rækkefølgen er beskrevet i
kronologisk orden, på en meget kortfattet måde.
Kan bruges når man bliver lidt mere familiær med maskinen.
Den kan du hente her i Word format:
.incl.
husk EPO, jern, din mobil telefon.
Jeg bruger også at have en seddel til at ligge på trappen, om at jeg er
hjemme, men er i dialyse.
|
 |
Montering af blodslangesæt og væskekoblinger.
Har gjort det til en vane at hænge aterie og veneslangerne op over
betjeningspanelet, så jeg ikke skal passe på dem når jeg monterer
væskekoblingerne. Montering af væskekoblinger kommer så til at ske under
blodslangerne. Det samme når jeg afmonterer. Kampen mellem
væskekoblinger og blodslanger undgås.

|
 |
Blodslagesæt - Lukket blodbanekredsløb og vandkredsløb ved
afslutning:
Efter færdig dialyse.
Har gjort mig til en vane at tilslutte aterie- og veneslangen til
henholdsvis aterie- og venetryksmålerstudsene. Når "nyren" forbliver
påmonteret blodslangesættet , ja så er blodkredsløbet lukket for spild.
Fandt forleden da ud af at de propper, man fjerner fra blod til- og
afgang, på min udvendige nyre (Gambro 17L), passer til at lukke dialysat
til- og afgang på nyren efter endt behandling. Dermed er vandsiden også
lukket ved den videre handling af slangesættet og så er der fuldstændig
lukket af for utidige dryp.
|
 |
Ekstraordinært stort væsketræk under dialysen:
Har netop lige prøvet at trække 3,9 kg på grund af umådeholden
væskeindtagelse. (gæster og så'n)
Det væsketræk var mere end min krop kunne lide og de første 4 timer
efter dialysen var jeg ikke meget værd. Havde det rigtig skidt.
Læringen heraf må være at jeg altid nøjes med at trække f.eks. max.
3,4 liter, hvad jeg ved ikke behøver at være et problem. Så må jeg gemme
resten af trækket til "i morgen".
|
 |
Husk at indtage godt med mad under selve dialysen.
Hvis ikke jeg spiser godt under selve dialysen får jeg det
efterfølgende oftest dårligt.
Det tog noget tid at finde ud af at det var det der var galt. Jeg har
tit lige spist inden jeg går i dialyse, men det går altså ikke at
springe over maden de næste 4-5 timer. Så fremover har jeg en stak
smurte madder med på sidelinien. Det føler jeg virkelig hjælper på min
almene tilstand i timerne efter dialysen.
|
 |
Rastløshed under dialysen.
Jeg har af og til været rastløs under dialysen. Det vil sige at jeg
ikke kan sidde stille og ikke kan finde ro. Det er rimelig træls at
sidde i stolen, når man har det sådan. Ved ikke om jeg har fundet
løsningen, men når jeg går i dialyse om morgenen, efter en god nats
søvn, synes fænomenet ikke at optræde, eller i hverttilfælde ikke med så
stor hyppighed.
|